Gruppeterapi for unge

Er du ung og kan du nogle gange føle, at livet er svært? Oplever du, at du føler dig ensom, mangler retning i dit liv, synes venner og familie ikke forstår dig, eller at du er trist, ked af det og bange uden at vide hvorfor? Måske oplever du forventningspres, angst eller lavt selvværd. Det kan også være, at du eller din familie er belastet af alvorlig sygdom og sorg. I så fald kunne et gruppeforløb måske være noget for dig. Gruppeforløbet er for både piger og drenge.


Hvad får jeg ud af gruppeterapien?

Gruppeterapien giver dig mulighed for at møde andre unge, som også synes, at livet engang imellem kan være udfordrende. Unge, som du kan spejle dig i, lytte til og blive inspireret af.
Du får mulighed for at dele alt det, der fylder i dig, i et trygt rum, hvor du ikke bliver bedømt, set ned på eller får fornemmelsen af, at du er forkert.
Vi vil bl.a. fokusere på alle de styrker, du har, og på de drømme og ønsker, du måtte have for dit liv. Gruppeforløbet skal være med til at skabe håb for fremtiden – både på kort og på lang sigt.


Hvorfor skal vi sidde sammen i en gruppe?

At deltage i gruppeterapi fremmer dine sociale færdigheder. Det giver dig metoder, som du kan trække på i vanskelige situationer, når du føler dig presset og virkelig har brug for det.
I gruppeterapien møder du andre unge, som har problemer, der minder om dine. I giver feedback og hjælper på den måde også hinanden. Derfor giver det ofte gode resultater at deltage i gruppeterapi.

Det praktiske om forløb med gruppeterapi til unge:

  • Der er tavshedspligt i gruppen. Vi fortæller ikke nogen uden for gruppen, hvad andre har sagt i terapien. Vi fortæller heller ikke andre, hvem der er med i gruppen. Den første gang vi mødes, vil vi gennemgå de “regler”, der er i forhold til at være en del af sådan en gruppe.
  • Hvert gruppeforløb er for en fast gruppe på 4-6 deltagere i alderen ca. 15-25 år. Der kommer ikke nye deltagere ind undervejs, hvilket betyder, at du kommer til at kende dem, du er i gruppe med.
  • Gruppen mødes i alt seks gange, og det varer 90 minutter hver gang. Hvis du efter de seks gange gerne vil fortsætte, kan du vælge at fortsætte i en ny gruppe.
  • Gruppeforløbet koster 2.000 kr., som kan betales enten på én gang eller deles op.

For mere info om opstart af ny gruppe, eller tilmelding, kontakt mig på mobil 20 81 56 59 eller på mail parogpsykoterapeut@gmail.com

BOOK ONLINE

At tage kontakt til mig kan være første skridt i retning mod positiv forandring og øget livskvalitet. Jeg kan hjælpe jer med afklaring i forhold til jeres liv, og til at være i livet med mere ro, mening og glæde.

Kontakt mig

Info

Psykoterapeut og Parterapeut
Henrik Hansen

Hvidovrevej 137, 1. Sal – Lokale 114
2650 Hvidovre

Der er 2 timers gratis parkering bag ved bygningen.
Husk p-skiven!
Lokalet er tæt på motorvej og s-station.
Bus nr. 140 holder lige ude foran bygningen.

Kontakt

Jeg kan kontaktes alle dage på:

Telefon: 20 81 56 59
Du er velkommen til at lægge en besked eller skrive en sms, hvis ikke jeg svare.

E-mail: parogpsykoterapeut@gmail.com

Cookie- og privatlivspolitik

Cvr: 40704825
Mobilepay: 244366
Lunar Bank – Reg + Kontonr: 6695 – 10019113782