Netværksgruppe –
Bonusfar/mor i en sammenbragt familie
En netværksgruppe er en gruppe mennesker, der mødes om et fælles emne eller problem. Netværksgruppen giver den enkelte deltager mulighed for at dele sine tanker og følelser med andre ligestillede. Den indbyrdes forståelse og mødet med ligesindede er elementær i en netværksgruppe. Det giver deltagerne en følelse af ikke at være alene og skaber mulighed for personlig handlekraft og udvikling i forhold til at løse problemer i eget liv. Netværksgruppen ikke et behandlingstilbud, men deltagelse i et fællesskab, der støtter og deler erfaringer i forhold til at tage hånd om de problemer, der fylder mest i hverdagen.
Pludselig står man alene med problemerne og skal have en ny hverdag til at fungere. Derfor hjælper det at have et sted, hvor du kan grine, græde og udveksle erfaringer med andre, der står i samme situation
I netværksgruppen kan du:
- Finde fokus og få overblik
- Skabe gode relationer
- Blive bedre til de svære samtaler
- Få vækket dine ressourcer og få mere livskraft
- Få inspiration fra andre til at komme videre
Det er jo vidunderligt at have fundet kærligheden – måske på ny efter en skilsmisse.
Det er jo fantastisk at have genetableret en familie igen efter et brud på den kernefamilie, du måske har haft.
Er det sværere, end du havde forestillet dig at rumme din nye partners fortid eller partneres børn?
Oplever du følelser, du føler er lidt forbudte?
Jalousi måske – måske endda til din partners børn
Skam? Skam over, at du ikke kan (eller vil) elske din partners børn lige så højt, som du elsker dine egne?
Vrede? Måske, føler du, din partner giver sine børn mere kærlighed og opmærksomhed, end du selv synes, du får?
Der kan være mange ting på spil – og rigtig mange følelser. Ofte ved vi ikke hvor de stærke følelser kommer fra – og vi kan ofte have svært ved at genkende os selv og den måde vi tænker, føler og reagere på overfor vores partner og overfor vores bonusbørn.
Når vi møder en ny kæreste så har vi energi, lyst og overskud. Vi har en følelse af og en tanke om at vi kan klare alt og, at de udfordringer der måske dukker op undervejs løser vi stille og roligt. Men for rigtig mange der er en del af en sammenbragt familie dukker der udfordringer op som vi ikke havde forudset. Ikke kun udfordringer men også følelser. Følelser som vi måske ikke havde set komme og som vi ikke er stolte af og som vi ikke ved hvordan vi skal håndtere.
Her er du ikke alene. 4 ud af 5 sammenbragte familier klare den ikke. De går fra hinanden igen. Det vil sige at det er langt sværere at være en del af en sammenbragt familie end at være i en kernefamilie. Så det du oplever, er helt normalt!
Og her kommer det vigtige!
Udfordringerne er til at gøre noget ved! Parforholdet og det der sker hjemme hos jer og i dig er ikke statisk – men dynamisk. Det betyder at det er ting der er til at ændre!
Det kræver dog at du har mod på at kigge på det der svært – arbejde med det.
Det betyder også at du skal have mod på og lyst til at arbejde med dig selv, med dine følelser – også selvom det kan være svært og meget sårbart at kigge indad og på det ansvar du selv har for dit parforhold og din nye families trivsel.
Måske genkender du:
- At du af og til ville ønske at jeres familie kun bestod af dig og din partner.
- At du kan føle dig drænet allerede inden I feks. Tager på ferie sammen som sammenbragt familie.
- At du føler at det forventes at det er dig der også skal varetage din partners børn, pasning, madpakker, vasketøj osv.
- At du føler at du blot er et serviceorgan for en flok mennesker der tager dig som en selvfølge.
- At du er splittet i spørgsmålet om kærlighed – skal alle elskes lige højt i en sammenbragt familie.
- At du har svært ved at være ærlig overfor din partner i forhold til hans eller hendes børn.
- At du hader at alle jeres planer skal godkendes eller cleares af med din partners ex.
- At du forsøger at please alle så der ikke opstår konflikter.
- At du oplever at din partner ikke bryder sig om dit eget barn – synes det fylder for meget og er irriterende.
Måske tror du, at du er den eneste, der går med disse tanker og følelser?
Måske tænker du, at du er forkert, fordi du synes, det er svært at navigere i den stormflod af følelser, der følger med en sammenbragt familie?
Måske er du bange for, at du ikke elsker din partner højt nok, siden du kan have skamfulde følelser overfor din partners børn?
Lad mig slå fast – du er langt fra alene!
Der sidder masser af mænd og kvinder derude, som overvældes af præcis de samme tanker og følelser, som du går med.
Og jeg vil skabe et rum, hvor du – og ligesindede mænd og kvinder kan få lov til at dele alle disse tanker.
Hvor der ikke dømmes.
Hvor dine følelser ikke slås hen som overreaktioner.
Hvor der er plads til dig og til, alt det, du er, tænker og føler.
Jeg vil gerne skabe et rum for dig som lever i en sammenbragt familie, som er bonusmor eller bonusfar. Et sted hvor vi kan dele og rumme hinandens udfordringer i det familieliv vi har valgt.
Vi kommer ikke til at sidde i rundkreds og brokke os og bagtale irriterende ekspartnere eller i vores øjne uopdragne teenagere.
Men vi kommer til at dele, de ting, der er svære og opdage, at vi ikke er alene og at vores følelser ikke er forbudte.
Alene det, at blive hørt og rummet vil skabe en accept og forløsning i dig i forhold til at navigere i din dagligdag.
At have et frirum, hvor det kun handler om dig – det vil give dig overskud til at håndtere de udfordringer, du kan opleve i din sammenbragte familie.
Praktisk info:
Vi mødes en gang om ugen i 5 uger fra kl. 9.30 – 11.00
Der er 6 pladser i gruppen, så der altid er god tid til at alle kan dele og blive hørt.
Jeg starter nye grupper 4 gange årligt, så hvis næste hold er fuldt tegnet, så vil jeg anbefale, du tilmelder dig ventelisten hos mig, så du får besked, når næste runde starter.
Vi mødes fysisk i mine lokaler i Hvidovre og tager udgangspunkt i de temaer som jeg ved fylder meget i en sammenbragt familie og hos den enkelte.
Gruppen fungerer kun, hvis alle prioriterer den og viser de andre medlemmer den respekt at komme til alle møderne.
Der vil være forfriskninger til rådighed hver gang, vi mødes.
Pris og tilmelding:
Prisen er 100 kr. pr. gang. Man booker og forpligter sig til alle 5 gange. Dvs. at prisen i alt bliver 500 kr.
Man kan enten betale hele beløbet på en gang inden vi mødes 1.gang eller betale efter hver gang vi mødes.
Betalingen sker via mobilpay nr 244366 – eller via bankoverførsel: Lunar Bank regn nr/konto nr 6695 – 1001913782
Næste gruppe starter Lørdag d 14 okt. Dvs. datoerne er som følger:
Lørdag d 14 okt kl 9.300 – 11.00
Lørdag d 21 okt kl 9.300 – 11.00
Lørdag d 28 okt kl 9.30 – 11.00
Lørdag d 4 nov kl 9.30 – 11.00
Lørdag d 11 nov kl 9.30 – 11.00
Tilmelding til næste hold sker ved at du skriver eller ringer til mig. Så vil jeg skrive dig på listen til næste holdstart.
Par- og psykoterapeut Henrik Hansen
Telefon 20 81 56 59
Mail parogpsykoterapeut@gmail.com
Glæder mig til at møde dig.
Info
Psykoterapeut og Parterapeut
Henrik Hansen
Hvidovrevej 137, 1. Sal – Lokale 114
2650 Hvidovre
Der er 2 timers gratis parkering bag ved bygningen.
Husk p-skiven!
Lokalet er tæt på motorvej og s-station.
Bus nr. 140 holder lige ude foran bygningen.
Kontakt
Jeg kan kontaktes alle dage på:
Telefon: 20 81 56 59
Du er velkommen til at lægge en besked eller skrive en sms, hvis ikke jeg svare.
E-mail: parogpsykoterapeut@gmail.com
Cvr: 40704825
Mobilepay: 244366
Lunar Bank – Reg + Kontonr: 6695 – 10019113782