Netværksgruppe – skilsmisse

En netværksgruppe er en gruppe mennesker, der mødes om et fælles emne eller problem. Netværksgruppen giver den enkelte deltager mulighed for at dele sine tanker og følelser med andre ligestillede. Den indbyrdes forståelse og mødet med ligesindede er elementær i en netværksgruppe. Det giver deltagerne en følelse af ikke at være alene og skaber mulighed for personlig handlekraft og udvikling i forhold til at løse problemer i eget liv. Netværksgruppen ikke et behandlingstilbud, men deltagelse i et fællesskab, der støtter og deler erfaringer i forhold til at tage hånd om de problemer, der fylder mest i hverdagen.

Pludselig står man alene med problemerne og skal have en ny hverdag til at fungere. Derfor hjælper det at have et sted, hvor du kan grine, græde og udveksle erfaringer med andre, der står i samme situation

  • Står du midt i en skilsmisse eller prøver du at forhindre en skilsmisse?
  • Har du svært ved at komme videre efter en skilsmisse?
  • Har du mistet kontakten til dine børn eller frygter du at det sker?
  • Har du svært ved at kommunikere med in ekspartner?
  • Oplever du at det er svært at din ekspartner har fået en ny kæreste – måske ifht jeres fælles børn?
  • Oplever du en sorg og tristhed over de bristede drømme du havde ifht din familie?
  • Har du svært ved at finde ud af hvordan du skal være dig, mand, far?
  • Søger du netværk med andre mænd i samme situation?

Når mænd falder, falder de tit hårdt og alene. Men med et gruppeforløb får du hjælp til at rejse dig igen med hjælp fra erfaren psykoterapeut som selv har oplevet en skilsmisse – og andre mænd i samme situation som dig.

Mænd har større risiko end kvinder for at gå ned med flaget efter en skilsmisse eller er parbrud. Og de har tit sværere end kvinder ved at søge hjælp – ofte også fordi de ikke har et godt netværk.

Det kan give en følelse af lettelse at møde andre, som står i en situation, der minder om ens egen. Deltagerne i netværksgruppen oplever blandt andet en gradvis stigning i tilfredshed med livet. Samtidig handler de i højere grad ud fra deres egne ønsker om, hvordan de gerne vil leve.

Det er min erfaring, at netværksgruppen kan hjælpe til med at skabe nye sociale relationer, øge dine kompetencer i god kommunikation og hjælpe dig til at få styr på følelsesmæssige udfordringer. Social støtte fra gruppen, samt identifikation med og inspiration fra de andre mænd, skaber et godt grundlag for at komme videre.

I grupperne deltager mange forskellige mænd. Men fælles er det, at man kommer med ønsket om at få snakket om ens udfordringer.

Over otte gange vil du få mulighed for at:

  • Finde fokus og skabe overblik
  • Skabe gode relationer
  • Blive bedre til at tackle svære samtaler
  • Få styrket dine personlige ressourcer
  • Få inspiration fra andre mænd til at komme videre

Hvad sker der bagefter?

Hen over otte uger får deltagerne en fornemmelse af, hvad en gruppe kan løfte sammen. Deltagerne kan aftale, om de vil fortsætte med at ses.

Hvis gruppen ønsker at fortsætte, kan det være som en selvhjælpsgruppe uden gruppeleder, eller som en netværksgruppe med sociale aktiviteter. Eller begge dele.

Praktisk:

Netværksgruppen mødes 8 gange. Onsdage fra kl. 19-21.

Dagsorden for aftenen ser typisk således ud men kan variere alt efter hvad gruppen har brug for:

  • Hvad fylder i dig og i din hverdag lige nu. Hvad er du optaget af?
  • Emne – tema.
  • Runde afslutning. Hvad er du blevet nysgerrig på eller optaget af? Hvad tager du med dig – og hvad skal du evt. arbejde med til næste gang?

Vi mødes på adressen Hvidovrevej 137. Der vil blive serveret kaffe, the og vand, samt lidt snacks.

De 8 gange koster 150kr pr gang dvs. 1200kr i alt for 8 gange. Beløbet betales inden første møde og betales på mobilpay nr 244366 – eller via bankoverførsel til Lunar Bank reg og kontonr 6695 – 1001913782

For trygheden i gruppen og ifht at rummet kan være meget sårbart når der bliver åbnet op for svære ting hos den enkelte er det vigtigt at man forpligter sig til at deltage de 8 gange.

Kontakt mig for evt spørgsmål på mobil 20815659 eller skriv en mail til mig på parogpsykoterapeut@gmail.com

At tage kontakt til mig kan være første skridt i retning mod positiv forandring og øget livskvalitet. Jeg kan hjælpe dig med afklaring i forhold til dit liv, og til at være i livet med mere ro, mening og glæde.

Kontakt mig

Info

Psykoterapeut og Parterapeut
Henrik Hansen

Hvidovrevej 137, 1. Sal – Lokale 114
2650 Hvidovre

Der er 2 timers gratis parkering bag ved bygningen.
Husk p-skiven!
Lokalet er tæt på motorvej og s-station.
Bus nr. 140 holder lige ude foran bygningen.

Kontakt

Jeg kan kontaktes alle dage på:

Telefon: 20 81 56 59
Du er velkommen til at lægge en besked eller skrive en sms, hvis ikke jeg lige har tid til at svare.
E-mail: parogpsykoterapeut@gmail.com
Cookie- og privatlivspolitik

Cvr: 40704825
Mobilepay: 244366
Lunar Bank – Reg + Kontonr: 6695 – 10019113782