Depression

Hvad er en depression

Selvom 15 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet til få en depression, er det alligevel stor uvidenhed og fordomme om depressioner. Når livet af flere årsager ikke går, som vi ønsker – er det en naturlig ting at være trist og ked af det i perioder. Man kan få en depression på alle tidspunkter i livet. Dog oplever vi, at man oplever det i en tidligere alder end før i tiden. Derfor er det faktisk sådan, at bliver man ramt af en alvorlig depression, så sker det typisk i 20-30-års alderen. Alligevel kan børn og unge også få en depression, der minder meget om de voksnes.

At være deprimeret er ikke det samme som at være trist og ked af det. Når man er deprimeret, er man i en tilstand, hvor man føler nedsat lyst til at være sammen med andre mennesker, nedsat interesse for andre mennesker, nedsat lyst til de sædvanlige gøremål, nedtrykthed, nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, nedsat energi eller øget træthed. Man kan også opleve problemer med at koncentrere sig og ens motorik kan blive langsom.

Yderligere kan man opleve søvnforstyrrelser og ændringer i ens appetit og vægt.

Der kan være flere årsager til, at man udvikler en depression. Det kan f.eks. være svære belastninger i form af dødsfald i familien, langvarig sygdom, konflikter på arbejdet eller i parforholdet samt stress i forskellige situationer.

Hvad er symptomer på en depression

Generelt skelner man mellem en mild, moderat eller svær depression afhængig af antallet af symptomer og sværhedsgraden af dem. Der findes en lang række symptomer, som kan indikere, om man lider af en depression eller ej. Det gælder bl.a.:

  • Mangel på nysgerrighed og livsglæde
  • Isolation fra socialt samvær
  • Manglende energi og øget træthed
  • Appetit- eller vægtændringer
  • Søvnproblemer
  • Lavere selvværd
  • Øget skyldfølelse og selvbebrejdelse
  • Livet føles uoverskueligt
  • Forringet koncentrationsevne
  • Tanker om selvskade
  • Manglede overskud til hverdagens aktiviteter
  • Indre uro
  • Tendens til at græde
  • Hvorfor får man en depression.

En depression kan udvikles i kølvandet på en belastende omstændighed eller begivenhed. Det kan f.eks. være en fyring, skilsmisse, alvorlig sygdom eller dødsfald i familien. Med andre ord kan alle større, negative livshændelser og begivenheder udløse en depressiv tilstand, som gør mennesket, der oplever det, sårbart.

Dog kan det også gøre sig gældende for større, positive og ofte selvvalgte livshændelser og begivenheder, fordi de udløser øget stress og en massiv belastning over en periode. Det kan f.eks. være efter et jobskifte, flytning, at blive forælder, bryllup eller lignende begivenhed.

Kan biologisk sårbarhed spille en rolle i forhold til udvikling af depression

Der kan dog også være andre forhold, som spiller ind. En depression er ikke noget medfødt, men en biologisk sårbarhed kan være årsagen til, at man er i større risiko for at udvikle en depression. Har flere i ens familie haft en depression, kunne det tyde på, at man har en biologisk sårbarhed. Man kan også have en psykologisk sårbarhed. Det kan skyldes at f.eks. kan have været udsat for svære oplevelser i ens opvækst i form af tidligt tab af en eller flere forældre, svigt eller overgreb.

Hvad kan andre specifikke forhold være, der udløser en depression

Der kan også være andre specifikke forhold, der spiller ind i forhold til udvikling af en depression.

Det gør sig bl.a. gældende for en vinterdepression, hvor vinterens mørke tid udløser en øget risiko for en depressiv tilstand.

Det samme gør sig gældende for en fødselsdepression, som kan udvikle sig efter en fødsel. Du kan læse mere om begge tilstande nedenfor.

  • Vinterdepression – Vinteren og den mørke tid sætter hvert år sine spor hos mange danskere – og nogle bliver mere påvirkede af den mørke tid end andre. Det er især mangel på lys og faldende temperaturer, som er årsagen bag udviklingen af en vinterdepression. Specifikt for vinterdepressioner er, at de ofte kommer igen – år efter år. De fleste, som lider af en vinterdepression, oplever, at de bliver trætte, energiforladte og triste. Vinterdepressioner findes ikke som selvstændig diagnose, men stilles på baggrund af de samme kriterier for en almindelig depression.
  • Stress relateret depression – er når stressen har været der i lang tid og følelser af magtesløshed, håbløshed og udmattelse er blevet konstante. Stress symptomerne bliver ikke bedre efter hvile og restituering.
  • Klinisk depression – varer mindst 2 uger og er en tilstand af tristhed og håbløshed de fleste dage. Den kan være svær eller mild
  • Depression udløst af krise eller sorg – Starter med en reaktion på en stor livsændring, dødsfald, skilsmisse eller andre livsændringer. I starten er der sorg og håbløshed, men over tid får personen det ikke bedre. Sorgen er blevet til en kompleks sorg reaktion, hvor personen ikke naturligt får det bedre efterhånden.
  • Fødselsdepression – Både mænd og kvinder (men især kvinder) kan få en depression efter fødsel og i den første tid som forældre. Stress forbundet med graviditeten, fødslen og det at blive forældre kan udløse depression i nogle tilfælde. Her bliver tilstanden af stress og nedtrykthed mere konstant og er længerevarende.
  • Bipolar depression – I bipolar depression er der perioder med mani, hvor man føler sig meget glad og fuld af energi, på grænsen til psykotisk. Man får en masse ideer og starter projekter. Denne tilstand afløses af en depression. Og disse svingninger kan være over timer, dage, uger eller måneder.

Hvordan behandler man en depression

En depression kan ofte behandles bl.a. ved hjælp af samtaleterapi. Derudover anbefaler man ofte, at terapien kombineres med aktiv træning og motion. Generelt har samtaleterapi med en psykoterapeut vist sig yderst effektiv i behandlingen af en depression. I den forbindelse kan forskellige terapiformer anvendes afhængig af den enkeltes situation og behov.

Kontakt mig på telefon 20 81 56 59 for spørgsmål, eller hvis du er klar til at booke en tid.

Jeg tilbyder behandling af depression fra min klinik i Hvidovre. Mine klienter kommer lokalt fra Hvidovre og omegn, som Rødovre, Brøndby, Glostrup, Valby og Frederiksberg. Men jeg har også mange klienter fra hele København samt andre steder på Sjælland.

BOOK ONLINE

At tage kontakt til mig kan være første skridt i retning mod positiv forandring og øget livskvalitet. Jeg kan hjælpe jer med afklaring i forhold til jeres liv, og til at være i livet med mere ro, mening og glæde.

Kontakt mig

Info

Psykoterapeut og Parterapeut
Henrik Hansen

Hvidovrevej 137, 1. Sal – Lokale 114
2650 Hvidovre

Der er 2 timers gratis parkering bag ved bygningen.
Husk p-skiven!
Lokalet er tæt på motorvej og s-station.
Bus nr. 140 holder lige ude foran bygningen.

Kontakt

Jeg kan kontaktes alle dage på:

Telefon: 20 81 56 59
Du er velkommen til at lægge en besked eller skrive en sms, hvis ikke jeg svare.

E-mail: parogpsykoterapeut@gmail.com

Cookie- og privatlivspolitik

Cvr: 40704825
Mobilepay: 244366
Lunar Bank – Reg + Kontonr: 6695 – 10019113782