Metoder

Samtaleterapi er en behandling, som bruger samtale som psykologisk redskab. I samtaleterapi modtager du støtte, viden og strategier, som hjælper dig at til bearbejde, forstå og håndtere dine psykologiske problemstillinger og/eller svære livssituation.

Samtaleterapi virker fordi det gør en forskel at tale om det som fylder i dine tanker sammen med en psykoterapeut som har en uddannelse og personlige kvalifikationer til at udføre samtaleterapi.

Samtaleterapi består først og fremmest af samtale hvor du lægger ud med det, som fylder i dig og i dit liv. Ud over mine forskellige indfaldsvinkler i mine respons, kan jeg foreslå at inddrage andre psykologiske metoder, hvis jeg mener at de kan hjælpe dig. Det kan være mindfulness, afspænding og tegne- og drømmeterapi.

Samtalen hjælper ved at jeg lytter opmærksomt på det du siger. Samtidigt vurderer jeg til hver tid, hvad der er mest vigtigt at fokusere på i det du siger, med udgangspunkt i hvad bedst kan hjælpe dig.

Jeg kan vælge en eller flere indfaldsvinkler:

Fokusere på din personlige oplevelse – tanker, følelser og kropsoplevelser
Fokusere på dine relationer med andre mennesker
Fokusere på din livssituation her og nu
Fokusere på din livshistorie
Give dig psykologisk viden
Psykoterapi handler om at hjælpe mennesker ud af livets vanskelige perioder og er en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst.

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være, at de slås med problemfyldte relationer til partner, familie, venner eller kollegaer, angst, OCD (tvangstanker), depression, stress, mindreværd, generthed eller mobning. De kan også have haft en traumatisk oplevelse, befinde sig i en livskrise, eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet.

Psykoterapeuter hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt.

Psykoterapi foregår oftest individuelt, men mange psykoterapeuter hjælper også par og familier.

Med andre ord handler psykoterapi om at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i liv og forstå deres psykiske problemer, så de kan fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.

Kontakt mig på telefon 20 81 56 59 for spørgsmål, eller hvis du er klar til at booke en tid.

Tegneterapi er en psykoterapeutisk behandlingsform, hvor det at tegne anvendes til at udtrykke følelser og tanker, som måske kan ligge i underbevidstheden, og som klienten derfor er "blind" for. Denne form for kommunikation er kreativ, spontan og intuitiv og kan fortælle mere konkret om undertrykte behov, handlemønstre og tilstande, som klienten og terapeuten kan arbejde ud fra. Metoden kan være med til at give en større selvindsigt og forståelse for sine egne handlinger og reaktioner, da arbejdet med tegninger kan være med til at udvikle ens evne til at udtrykke sig og forstå sig selv på et dybere plan.

En tegning er et udtryksmiddel, hvor klienten har mulighed for at udtrykke sig mere direkte og forståeligt, hvilket nogle kan have svært ved gennem tale. Det er især en metode, der er relevant for dem som kan have svært ved at sætte ord på deres udfordringer. I tegneterapien kan man tegne på mange forskellige måder, og der stilles ingen krav. Det kan f.eks. være, der lægges fokus på at tegne en oplevelse eller et symbol på en udfordring

Tegning kan noget, sproget ikke kan!

Åben forbindelse til underbevidstheden

Et billede kan sige mere end mange ord. Billeder har selvstændig værdi, og billeder supplerer sproget. Når klienten tegner er der en åben forbindelse til underbevidstheden. Former, farver og figurer finder vej til papiret, og tegningen kan “udenom” den analyserende hjerne klart og præcist fortælle en masse om klientens indre liv, om tilstande, handlemønstre og følelser, som klientens bevidsthed er “blind for”.

Menneskets problemer og følelser bearbejdes derfor naturligt gennem billedlige udtryk. Kun ved hjælp af sprog kan du udtrykke dig negativt, abstrahere, snakke udenom. Billeder er konkrete og direkte.

I tegneterapi arbejder klienten spontant og intuitivt. Kombinationen af den kreative proces og det psykoterapeutiske arbejde er en effektiv metode til at opnå større selvindsigt og forståelse for, hvad livskvalitet er for klienten, og hvor han/hun er i sin udvikling.

“Bagom” forsvaret

Mange mennesker bruger analyser, forklaringer og forståelse, når de arbejder med at løse deres problemer. “Bare jeg kan forstå mine problemer, bliver det bedre!”. Ofte hjælper det ikke, da forklaringer og forståelse tit er en del af forsvaret. Tankerne kører i ring, problemet ændrer sig ikke. Ved at bruge tegning, kan klienten komme ”bagom” forsvaret, og få tilgang til den indsigt, han/hun har i sin underbevidsthed. Herved lærer klienten sig selv og sine problemer at kende på en ny måde.

Vi automatiserer strategier

Voksne mennesker er ude over den alder, hvor verden opleves med tillid og undren gennem friske sanser. Mennesket tåler ikke at leve i kaos, derfor forklarer og strukturerer vi vores omgivelser, så vi kan få ”kontrol over tingene”. Vi automatiserer vores strategier, til de sidder på rygraden. Dette betyder, at det er svært for os at få andre, nye perspektiver på os selv og vores omverden. Vi bliver stive og ensformige i vores måde at forholde os til os selv og verden på. Vi kan føle os låst fast i den samme gamle suppedas – eller vi kan føle os hjælpeløs forhold til forandringer og nye udfordringer og/eller problemer.

Vi kan have oplevelser og problemer, vi har svært ved overhovedet at sætte ord på, ordene føles fattige, de rækker ikke! Kender du det? For at finde nye løsninger på gamle problemer, er det nødvendigt at kunne stille nye spørgsmål.

“Genvej” til at udtryk af behov og følelser

Bringes vi ud af vores sædvanlige mønstre ved f. eks at aktivere vores kreative højre hjernehalvdel gennem at arbejde med billeder og symboler, kan vi nedtone/komme udenom vores kritiske, analyserende, logisk tænkende ”censor”, den venstre hjernehalvdel. Dette kan være en ”genvej” til at kunne udtrykke behov og følelser.

Tegning som udtryksmiddel

Tegning kan altså være et udtryksmiddel, der giver den enkelte god mulighed for at kommunikere autentisk, direkte og forståeligt. Tegningen er klientens udtryk og kun han/hende kan kende betydningen. Elementerne i tegningen er dele af klienten, han/hendes psyke. Hvilke værdier, symboler er der? Hvad betyder de for klienten? Ved at forholde sig til, være/opleve tegningen indefra, i stedet for ”at tale om”, kan klienten komme i kontakt med dele af sig selv, som han/hun normalt ikke er i kontakt med. Herigennem sker integration/heling. Her og nu – historisk og eksistentielt!

Tegneterapi er en kreativ terapiform, som er lige så velegnet til voksne som til børn. Vi arbejder med samtale og tegning med oliepastelfarver på papir. Det kaldes Triangulær Terapi, fordi terapien foregår som en slags samtale mellem 3 parter: Terapeuten, klienten og billedet. Du behøver ikke synes, du kan tegne for at få glæde af det. Det vigtige er, at du får åbnet en adgang til en viden, du har inderst inde, og som vil vise sig i de billeder, du skaber – hvad enten det er tændstikmænd eller farvede streger/mønstre, diagrammer eller symboler -eller noget, vi kan se, hvad ligner.

Jo dårligere du er til at tegne, jo bedre. Jeg er med dig når du tegner, og jeg vurderer eller dømmer ikke dine tegnefærdigheder. Det er ikke dem der er interessante, men derimod selve stregerne, symboler og farver som du vælger at bruge.Hvis du maler eller tegner derhjemme, er du velkommen til at tage dine værker med i terapien, så vi sammen kan gennemgå hvad det satte gang i hos dig.

Tegneterapi kan være en kropstegning, hvor du ligger på et stort stykke papir, og jeg tegner et omrids af dig. Sammen gennemgår vi de følelser og reaktioner, det bringer frem i dig.Nogle gange vil det være givende for dig at tage tegningen med hjem, og andre gange er det en tegning der skal arbejdes videre med. Det er dog oftest, at kropstegning strækker sig over flere sessioner.

Hvis du har en stresset krop og hoved, kan det være din hjemmeopgave at sidde og tegne krydseduller og farvelægge dem. Det er for nogle meget afstressende.

Via tegneterapien kan du komme i kontakt med dine skyggesider, som er egenskaber i dig selv, som du ikke måtte eje som barn.

Kontakt mig på telefon 20 81 56 59 for spørgsmål, eller hvis du er klar til at booke en tid.

Dine drømme vil dig noget - find ud af, hvad det er!

En drøm er et budskab fra det ubevidste, der kun kan forstås gennem drømmerens oplevelse af drømmen.

Den kan være en rig mulighed for indsigt og udvikling, som du kommer ”sovende” til.

Du drømmer ca. 2 timer hver nat. Og det der ofte sker med vores drømme er at vi:

• Glemmer dem med det samme.
• Bruger dem som underholdning.
• Griner af, hvor vanvittige de er.
• Bliver forskrækket over deres voldsomhed.
• Finder dem ligegyldige og tager afstand fra dem.

Drømmen fortæller noget om, hvem du er lige nu: Hvilke muligheder rummer du? Hvad udnytter du, og hvad lader du ligge?

Den drøm, du drømte i nat, kunne være et billede på dit liv lige nu. Drømmen fortæller dig noget om, hvad der er godt for dig, og hvad du kan gøre for at leve mere i overensstemmelse med dit sande jeg og din mission i livet.

Din underbevidsthed sender dig besked om, hvem du er, hvor du er på vej hen, og hvordan du lever dit liv lige nu.

Dine drømme er således vigtige budskaber fra dig til dig!

Nøglen til forståelsen af drømmen ligger hos drømmeren.

Det er din drøm. Det er dig, der har drømt den, det er dig, der har nøglen til den!

Din terapeut skal ikke tolke dine drømme og give dig svar. Din terapeut skal støtte dig i at opleve, hvad din drøm fortæller dig og skærpe din opmærksomhed på, hvem du også er, således at du kan tage ansvar for at ændre dit liv i den retning, du ønsker.

Jo mere du ved, hvem du er, og hvad du gør, jo bedre kan du vælge, og jo bedre kan du leve dit liv.

Drømmearbejdet bygger på

• Jungs symbolverden, arketyperne, det kollektivt ubevidste, det modsatkønnede
• Gestaltterapiens fænomenologi, taoisme, holisme
• De eksistentielle grundvilkår frihed, meningsløshed, ansvar og død

Drømmearbejde er et effektivt redskab til personlig udvikling. Du kommer ikke sovende til resultatet, det er hårdt arbejde, og kun du kan udføre det - men det virker!

At arbejde terapeutisk med drømme

Kort fortalt består drømme af en række psykiske billeder (symboler), fænomener og stemninger, der viser sig når du sover. Vi drømmer i intervaller kaldet drømmefaser. Hos spædbørn udgør drømmesøvnen omkring 50 procent af søvnen og er aftagende med årene. Hos voksne er ca. 20 og 30 procent af søvnen drømmesøvn. Vi har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Under indsovningen varer drømme 5-10 minutter. Nattens sidste drøm kan vare op til 40 minutter.

Ved at arbejde terapeutisk med at forstå dine drømme, forøges din opmærksomheden på, hvem du er. Dine drømme er underbevidsthedens budskab om, hvem du er. I drømmeterapi skabes der dialog mellem det bevidste og det ubevidste, og herigennem kan du få viden om dit ubevidste liv, – dine indre muligheder og forklaringer på dine indre begrænsninger, uden at dit forsvar kommer på banen. Du kan du få afdækket dine personlige mål, dine værdier og dine følelser – om din måde at være på i verden.

Som nævnt ovenfor er drømme budskaber fra underbevidstheden. Men vi har ofte svært ved at forstå, hvad drømmene vil fortælle os. Drømme kan virke ’underlige’, kryptiske, uforståelige og tilsyneladende usammenhængende drømme. Det skyldes at vi kan have svært ved at forstå, hvad det er, der sker i underbevidstheden. Forståelse kan opnås gennem drømmeterapi.

Terapeutisk arbejde med drømme

Når først drømmen er forstået, kan der arbejdes terapeutisk med de overbevisninger, tanker og følelser, som drømmene afslører. I drømmeterapien fremmer du din indre udviklingsproces og opnår en dybere sjælelig kontakt, der gør dig i stand til at møde livet og andre mennesker på en ny og mere autentisk måde.

Arbejdet med dine drømme foregår både via samtaleterapi og ved brug af tegning.

At huske sine drømme

Blot 5 minutter efter en drøm er afsluttet, er mindst 50 % af indholdet i drømmen forsvundet væk fra vores erindring. Efter 10 minutter kan vi kun huske ca. 10% af en drøm. Bevæger du dig eller rejser dig op, er drømmen væk.

Vækkes du lige efter en REM-søvn, kan du sandsynligvis huske det, du lige drømte utroligt klart. Vækkes du, når du er “længst væk”, husker du ingen drømme.

Så et forslag til hvordan du kan huske drømmene og evt arbejde videre med dem kunne være ved at:

• Have en notesblok og noget at skrive med liggende parat ved sengen.
• Straks du vågner, noterer du stikord om det du husker af drømmen. Sørg for både at skrive stikord om drømmens indhold, dens symboler (billeder) samt de stemninger, der var i drømmen.

Kontakt mig på telefon 20 81 56 59 for spørgsmål, eller hvis du er klar til at booke en tid.

KROPSTERAPI - MINDFULNESS

"Når du er centreret i hjertet, skaber du sammenhæng mellem tanker, handlinger og følelser, og du vil opleve balance mellem krop, sind og sjæl".

Det fysiske og det psykiske hænger sammen og kan i min verden ikke skilles ad, hvis vi ønsker at arbejde med os selv, at udvikle os og blive hele mennesker i balance.

I samtale- og kropsterapien kombinerer jeg samtaleterapi med nænsomme berøringer og vejrtrækningsøvelser, hvis jeg tænker at det gir mening for dig som klient. Vi arbejder dybdegående med både dine tanker, dine følelser og din krop. Når du får mulighed for at lytte både til dit sind og din krop, så får du også mulighed for at skabe balance. Du kan opleve at føle dig mere hel og at stå stærkt i dig selv.
Samtale- og kropsterapi kan hjælpe dig, hvis du oplever:

• Anspændthed og ømhed
• Depression og angst
• Stress
• Søvnbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Ikke at kunne mærke din krop og hvad du egentligt har lyst til
• Træthed og lavt/ustabilt energiniveau
• Hovedpine og migræne
• Samtale- og kropsterapi kan give dig:
• Øget selvbevidsthed
• Øget bevidsthed om dine grænser og dermed mulighed for at sige til og fra
• Afspænding og indre ro
• Smertelindring
• Jordforbindelse
• Bedre søvn og dermed større energiniveau
• Mulighed for at gå fra hovedet (tankerne) og ned i kroppen (følelserne)

I dette indlæg vil jeg forklare om forskellen mellem psykoterapi og kropsterapi.
Kort fortalt så virker psykoterapi udefra og ind, mens kropsterapi virker indefra og ud. Men hvad betyder det egentlig?

Gennem samtaleterapi får man en masse intellektuelle indsigter og aha-oplevelser. Man lærer en masse om sine mønstre, hvordan de er blevet til og hvordan man kan ændre det. Ofte laver man øvelser og får opgaver med hjem. Nogle psykoterapeuter er også rigtig gode til at lære klienten at mærke efter, hvor i kroppen følelsen sidder. Alt sammen meget vigtigt for klientens udvikling.

Jeg har stor respekt for både psykologi og psykoterapi. For det kan få mennesker rigtig langt, og det redder mennesker fra store livskriser. Jeg har selv haft stor glæde af begge dele.

Der vil altid være “noget der gnaver”, hvis kroppen med dens hukommelse og reaktioner ikke kommer i spil. Kroppen vil reagere fysisk, og mønstrene vil dukke op igen, når du bliver presset nok.

Ord og mental bearbejdning alene hjælper ikke på kroppens hukommelse. Og kroppen husker alt! Så når du igen står i den gammelkendte situation, så får du endnu engang alle de kendte fysiske reaktioner. Hjertebanken, sitren, glemmer at trække vejret, får smerter, ryger op i hovedet osv.. Og så er det svært ikke at havne i det samme gamle mønster igen.

Kropsterapi er en form for psykoterapi, der har fokus på kroppen. Der er her fokus på, hvordan man oplever og mærker sin egen krop - man lærer således om kroppens signaler, og hvad disse fortæller dig. Kropsterapi styrker forbindelsen til dig selv og er specielt værdifuld i perioder med stress, forandringer og udmattelse, da det kan styrke ens bevidsthed, hvilket kan være uvant for mange. Terapien hjælper med således med at få direkte kontakt til det, du ikke altid kan med det kognitive. Når du sammen med terapeuten går direkte til kroppen, kommer du også i direkte kontakt til følelser, reaktioner og ubalancer - og finder frem til det, din krop måske forsøger at fortælle dig.

Svære oplevelser kan sætte sig i kroppen – hvis vi oplever stress, får vi måske åndedrætsbesvær eller hovedpine, måske synsforstyrrelser. Når vi er bange, får vi måske ondt i maven, måske svimmelhed – eller mister helt fornemmelsen af at være til stede kropsligt. Decideret traumatiske begivenheder eller traumatiserende relationer kan bringe vores nervesystem ud af balance, så krop og psyke vedvarende reagerer, som om vi er i fare, selv når vi er i sikre omgivelser.

Den organiske psykoterapi trækker på den praksis og viden, som er udviklet i den kropsorienterede psykoterapi. Her tages udgangspunkt i, at nervesystemet er fysisk såvel som psykisk. Kroppen er en ressource der bruges i terapien. I samtalerne støtter jeg mine klienter i at mærke, hvordan kroppen reagerer i forbindelse med de ting, vi taler om, og vi undersøger, hvad kropsfornemmelserne fortæller i netop deres situation. Jeg hjælper tillige med at skærpe opmærksomheden mod, hvad kropssproget udtrykker, hvilket fx kan bruges til at fordybe forståelsen af vigtige behov. Jeg tilbyder desuden øvelser med fokus på grounding, beroligende øvelser, fokus på vejrtrækning og lignende.

MINDFULNESS:

Mindfulness går ud på at vågne op til det liv, du har lige nu. Til det liv, der er i dette øjeblik, på en måde, hvor du er venlig mod dig selv.

Mindfulness kan være en hjælp, hvis du ønsker at være mere til stede i nuet. Du kan lære at være sammen med dig selv på en god og konstruktiv måde – også når livet er svært.

Mindfulness har rødder i buddhismen. Ifølge buddhismen fører menneskets jagt på varig lykke og forsøg på at undgå smerte til frustration, lidelse, angst og depression. Vi føler smerte, fordi intet varer ved. Vi bliver alle syge, forfalder og dør. Og sindet narrer os til at tro, at livet sker et andet og meget bedre sted.

I mindfulness træning arbejder man med opmærksomheden. Man noterer dét, der dukker op. Og accepterer det. Du har sikkert allerede opdaget, at det ikke kun er gode tanker og følelser, der dukker op. I mindfulness betyder accept, at man ser, hvad der er. Det betyder ikke, at man nødvendigvis kan lide det, man ser, men at man tager det til sig, uanset hvad det er. I meditation træner du din koncentration. Måske er det svært, men du kan ikke gøre noget forkert. Når du opdager, at koncentrationen er et andet sted, tager du den tilbage igen.

Meditation betyder, at man bevidst koncentrerer sig. Meditation er primært kendt fra Indien, men udøves i mange kulturer. I Norden har vi haft ’mørkningen’, hvor man sad stille, mens solen gik ned. I den kristne tradition findes mange af de samme leveregler som i buddhismen, f.eks. at man ikke skal bekymre sig, da ’hver dag har nok i sin plage’. Når man er stille – som for eksempel i meditation – opdager man, at der næsten hele tiden er en strøm af tanker, som fortæller en, hvor rigtig eller forkert man er. Hvor godt livet ville være, hvis bare lige …

Nuet:

I mindfulness retter man opmærksomheden mod nuet. Men der er ikke meget sjov ved at være i nuet, hvis man bruger øjeblikket til at brokke sig: ”Hvorfor har jeg hold i nakken?”, ”Hvorfor skal jeg bruge en time i motorvejskø to gange dagligt for at passe et job, jeg ikke selv har valgt?” eller ”Det her år, og muligvis det næste, skal bare overstås”. Eksemplerne er mange, for sådan fungerer sindet. Det kommer konstant med forslag til ting, der kan forbedres. Derfor er mindfulness at være til stede i nuet på en måde, hvor man ikke fordømmer nuet. Mange mennesker fordømmer hele tiden sig selv, andre eller den situation, de er i: Den åndssvage computer, det irriterende vejr, det latterlige tidspres, de ambitiøse kolleger, de forkælede møgunger eller de egoistiske forældre.

Mindfulness betyder at være nærværende og til stede lige nu i dette øjeblik på en måde, hvor man er kærlig og venlig imod sig selv. At være i nuet er beskrevet som en fundamental del af buddhisme, kristendom, hinduisme, islam, jødedom og den taoistiske lære. Man bliver med andre ord ikke buddhist af at meditere.

Et par skridt foran eller bagud:

Mange af os passer ikke ordentligt på os selv. Vi skifter mellem at styrte rundt, overbelaste os selv eller at være helt udkørte. Vi fylder hele tiden livet med noget: mad, snak, travlhed, overarbejde eller tv, så vi undgår at mærke den smerte, der også er forbundet med det at være menneske.

Du kan afprøve, hvor længe du kan sidde stille uden at klø dig i nakken, uden at rykke dig rundt eller uden at gøre noget som helst andet end at sidde stille med dig selv. Du vil sikkert hurtigt opdage, at der kommer tanker, f.eks. om, hvorfor du overhovedet skulle gøre det. Du vil måske komme i kontakt med en grundlæggende rastløshed, men – hvis du bliver siddende længe nok – også en grundlæggende rummelighed eller accept. Der er ikke noget galt med utålmodige tanker eller rastløshed, men mange af os er hele tiden et par skridt foran eller bagud, og vi mister igen og igen dyrebare øjeblikke af vores liv.

Mindfulness betyder at vågne op til det liv, der er lige nu. Mange lever enten i fremtiden eller i fortiden. Man grubler over ting, der er sket, eller bekymrer sig om ting, der kan ske. Man lægger planer og fantaserer om, hvordan livet kunne være. Eller leder efter en at give skylden for, at det er gået, som det er gået. Denne ene ender som oftest med at blive en selv. Det er nemt at være til stede i nuet, når livet er, som du gerne vil have det. Men livet er sjældent, som man gerne vil have det. Og faktisk kan livet synes helt perfekt, mens man keder sig eller længes efter noget andet.

Mindfulness er at være i nuet – uanset om man kan lide det eller ej. Når man opdager, at man ikke er i nuet, kan man bevidst flytte opmærksomheden tilbage til nuet via sanserne. Du kan lytte, smage, se, mærke eller dufte det øjeblik, der er netop nu. Eller du kan opleve, hvilke tanker der går gennem dit hoved, hvilke følelser du har, og hvad der sker i din krop. Du kan opleve nuet på en måde, hvor du er venlig mod dig selv. Adlyd ikke bare tanker og følelser, men observer dem med humor og lethed. Når man har et godt forhold til sig selv, vil man ofte holde op med rutinemæssigt at gøre det samme igen og igen. Man passer på sig selv og bliver i stand til at se den rigdom, der er i hvert eneste øjeblik.

Kontakt mig på telefon 20 81 56 59 for spørgsmål, eller hvis du er klar til at booke en tid.